Sådan dannes ligtorne
Huden består af flere lag. Det ydre lag, epidermis, fungerer som en beskyttelsesbarriere for de nedre, mere følsomme hudlag. Hvis huden udsættes for permanent tryk og friktion f.eks. fra dårligt siddende sko, reagerer den ved at forstærke det ydre hudlag og danne hård hud. Hvis trykket er vedvarende, især på det samme sted, kan den hårde hud danne en ligtorn med en hård kerne, der når de dybereliggende, følsomme hudlag og forårsager smerter. Denne kerne kaldes ofte ligtornens "rod".
Ligtorne kan være hvide/grå eller gule/brune i farven afhængig af din hudtype. Symptomerne omfatter smerte og hævelse rundt om ligtornen og ubehag ved direkte tryk under gang.
Ligtorne sidder oftest oven på tæerne og på ydersiden af den femte tå, dvs. de områder, hvor der er mest tryk fra skoene. Den mest smertefulde form for ligtorn er den type, hvor ligtornen bliver viklet ind i hudens nerver.
Ligtorne kan også forekomme på fodsålen og som såkaldte bløde ligtorne mellem tæerne, hvor huden er fugtig pga. sved eller utilstrækkelig tørring.